EnergySolution nomineret til årets bedste Østjyske iværksættervirksomhed

Vi er stolte af at kunne meddele, at EnergySolution ApS er en af ni nominerede virksomheder, til prisen som Østjyllands bedste iværksættervirksomhed 2013. I konkurrencen er der tre kategorier: Bedste fysiske produkt, Bedste immaterielle produkt samt den Kreative pris og vi er nomineret i kategorien bedste immaterielle produkt, som en ud af tre virksomheder.

Vi glæder os til at skulle videre til bedømmelse i dommer/mentorpanelet, der består af Christian Stadil, Henrik Lind, Frantz Longhi, Martin Christensen, Michael Anker Mark og Susanne Hoeck.

Vinderen afsløres på Iværk & Vækst messen på Centralværkstedet i Aarhus d. 18. april.

Et af formålene med konkurrencen er at sætte fokus på iværksætteri samt hædre og synliggøre dem, der tør starte egen virksomhed. Business Region Aarhus samarbejder med JP-Aarhus, som blandt de ni nominerede også vil kåre vinderen af JP-publikumspris.

Læs mere om prisen og de nominerede i JP artiklen (12/03/13) “Den grundige, den erfarne og den kreative“.

Diverse