Claus Mose Hansen

iStock-1173544006

CMH_1096x896

 

Claus Mose Hansen

CTO

 

+45 20 978 135
cmh@energysolution.dk

Claus er CTO og teknisk ansvarlig i EnergySolution. For Claus er potentialerne ved automation og programmering store og spændende, fordi man så og sige kan programmere problemer væk.

En maskine kan med den rette software få et helt nyt liv og løse alverdens udfordringer for virksomheder. Oplevelsen af at kunne bidrage med stor værdi til kunder og f.eks. hjælpe med til at energioptimere en virksomhed eller løse et knudret problem, finder Claus fascinerende. Det var dét, der for mange år siden fik ham til at skifte kurs fra klassisk maskinmester til programmør og senere til at starte MH-Automation, der blev købt af EnergySolution i februar 2019.

Claus arbejder med projektering af entrepriser inkl. styringsløsninger til varmeanlæg, doseringsanlæg, rensningsanlæg og industri ventilation. Han har også det overordnede ansvar for kvalitetssikring af leverancer. Arbejdet tager udgangspunkt i den samlede forståelse af anlægget og at sikre at alt udføres efter gældende love og standarder, samt afdække alt energi- og ressourceforbrug.

Gennem de seneste 30 år har han oparbejdet en omfattende viden om design og udvikling af energianlæg, samt procesudstyr indenfor forsyningssystemer.

Claus er også specialist indenfor varmeanlæg og har været involveret i design og implementering af varmeanlæg i en lang række projekter. Han har via sin nuværende samt tidligere ansættelse (hvor han var totalleverandør indenfor store varmeanlæg), fået dybdegående hands-on viden om korrekt udlægning af varmeanlæg, design såvel som styringer med tilhørende SRO-PLC, effekt/styretavler samt elinstallation.

Claus både leder og deltager i opgaver som specialist i projekter omkring energianlæg og optimering, baseret på individuelle forhold. Han har besøgt et utal af virksomheder og udviklet projekter, lavet total-evalueringer af eksisterende projektforslag og sikret udførelse efterfølgende.

Når Claus ikke arbejder, er han enten at finde på sin mountainbike eller racercykel. Med racercyklen har han deltaget i flere motionscykelløb bl.a. DGI Hærvejsløbet, En Forårsdag i Thy (Thy-rundt) og Fjorden Rundt. Derudover nyder Claus at bruge meget tid med sin familie.

Kan vi hjælpe dig? Skriv til os her.

Hvis du har spørgsmål eller tænker, at tiden er inde til et uforpligtende kald eller møde, kan du kontakte os her.