Job og karriere

SAMMEN SKABER VI MORGENDAGENS BÆREDYGTIGE INDUSTRI-PRODUKTION.
Bliv en del af holdet
I EnergySolution siger vi aldrig nej til den helt rigtige kandidat, der brænder for at nørde med optimering af miljø, produktion, energi & bæredygtighed. Vi sætter en dyd i at spille sammen som et team og levere løsninger af høj kvalitet. Det forventer vi, du har lyst til at være med til.
Nedenstående tre profiler er nogle vi ofte leder efter, så matcher du én af de tre, er du altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning - vi modtager også gerne praktikansøgninger indenfor alle tre områder.
- Environmental Management & Sustainability Specialist
Vil du være med til at bidrage til videreudviklingen af bæredygtige tiltag med fokus på og værdi for fremtiden? Vi har travlt med at hjælpe vores kunder med en bred vifte af LCA-, GHG- og EPD-opgaver i produktionsindustrien. Som Sustainability Specialist kommer du med i hele processen fra tilbudsgivning til rapportering og dine opgaver bliver bl.a. EPD-beregninger, LCA-modellering, dataindsamling, analyse og rapportering. - Rådgiver og projektleder til grøn omstilling i industrien
Vil du rådgive anerkendte industrikunder omkring grøn omstilling via energi-, miljø- og procesoptimering? Og er du en stærk projektleder, der kan kortlægge, definere og gennemføre tekniske projekter fra idé til implementering? Vi søger dig, der brænder for at gøre en grøn og positiv forskel for kunderne gennem energi-, drifts- og CO₂-besparelser. - Automationsingeniør
Er du en dygtig PLC-programmør, der også behersker SCADA-løsninger? Har du lyst til at være en del af et dedikeret team, hvor vi brænder for at gøre tingene bedre og sammen lykkes med at udvikle de bedste innovative tekniske løsninger? Som automationsingeniør I EnergySolution vil du være med hele vejen i processen, og din vigtigste opgave er at varetage PLC-programmering til procesanlæg og efterfølgende deltage i opfølgning og aflevering.
Få nyheder om jobs i EnergySolution
Hvis du følger os på LinkedIn, vil du blive underrettet, når vi søger kandidater. Vi søger ofte ingeniører, maskinmestre og andre specialister inden for bæredygtighed, automation og procesoptimering, så hold øje med jobopslag fra os. Hvis du sender en uopfordret ansøgning, så skal den stiles til HR-koordinator Kamilla Wingfield Grøn (send mail).
Hvis du vil læse hvordan vi behandler persondata i EnergySolution, kan du læse vores Cookie-, Persondata- & Privatlivspolitik.
Sammen skaber vi morgendagens bæredygtige industriproduktion
Uanset om du er nyuddannet eller har mange års job-erfaring, kan vi få brug for dine kompetencer. Vi tilbyder en spændende karriere i en virksomhed, som hver dag arbejder for at skabe energieffektive løsninger til virksomheder som Carlsberg, AVK og Kamstrup.
Skal du være en del af holdet?
Det handler ikke kun om arbejde hos os. Vi ønsker, vores medarbejdere føler sig som en del af EnergySolution-familien. At de selv på en grå mandag morgen træder ind ad døren i på kontoret i Tilst eller Holstebro med et smil på læben og kan sige: Yes, endelig er det mandag!
Som vores kollega bliver du en del af
-
Humor og ordentlighed
EnergySolution præges af en flad struktur, hvor jokes og selvironi har fri passage. Det er vores holdning, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Humor er værdsat, men vi sætter dig højere. Vi er ordentlige ved hinanden og danner sammen rammen for det gode arbejdsmiljø.
-
Høj faglighed og viden
Vi slår os op på faglighed og kvalitet. Og derfor gør vi meget for at dele viden mellem os. Som nyansat bliver du tilkoblet en makker, som sørger for, du bliver sat ind i arbejdsgange og projekter. Dette gentager sig, når du tilegner dig nye kompetencer og arbejdsområder.
-
Medbestemmelse
Som en del af vores team har du altid mulighed for at præge virksomheden. Du får ansvar, og din mening bliver hørt. Vi lever af at tænke nyt, og derfor bliver nye perspektiver og ideer ikke mødt af løftede øjenbryn, men med imødekommenhed.
-
Fleksibel arbejdstid
Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere sundt kan balancere arbejde og fritid. Du er derfor med til at tilrettelægge din arbejdstid hos. Når du ikke suser rundt og besøger kunder, er vi som hovedregel sammen på kontoret i dagtimerne. Men det er også muligt at tage en hjemmearbejdsdag.
-
Efteruddannelse og feedback
Vi investerer i dig, så du altid er klædt mere end godt på til at løse opgaver for kunden. Efteruddannelse og kurser sender vi ofte vores medarbejdere på. Derudover holder vi løbende medarbejdersamtaler, og vi udveksler erfaringer, så vi lærer af fejl og gode historier. Vi har fået lavet profiltest på hver enkel kollega, så vi forstår, hvordan vi bedre kan arbejde sammen som et team.
-
Bordfodbold og sommerland
Du får ikke mindre i løn eller kedelige arbejdsopgaver, hvis du slår chefen i bordfodbold. Vi afholder turneringer i bordfodbold, hvor du får mulighed for at vise dine skjulte talenter. Hvert år besøger vi sammen et af Danmarks skønne sommerlande og det gerne med overnatning. Vi har blandt andet været i Fårup Sommerland.
Bliv en del af holdet. Se vores ledige stillinger
Som vi skrev længere oppe på siden, så siger vi aldrig nej til den helt rigtige kandidat, der brænder for at nørde med optimering af miljø, produktion og energi. Så har vi ingen ledige stillingsopslag, er du selvfølgelig velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til HR-koordinator Kamilla Wingfield Grøn (send mail).
Kim fortæller om udviklingsmuligheder
I videoen kan du høre Kim fortælle om kulturen i EnergySolution og de udviklingsmuligheder der er i forbindelse med kurser og certificeringer.
Kom med til temadag i EnergySolution
Vi holder løbende temadage og kundearrangementer om aktuelle emner.
Se video fra temadagen: Ny ISO50001 – praktik og nye retningslinjer, hvor vi havde en god dag med spændende oplæg fra både Irene Weyergang, Dansk Standard, PWC og Energistyrelsen samt gode spørgsmål fra virksomhederne, og hvor vi alle blev lidt klogere på den nye standard for energiledelse.
Kom med til julehygge i EnergySolution
Vi vender af og til tingene lidt på hovedet, så når vi inviterer vores medarbejdere til juleafslutning sidst på året, så er deres forældre og resten af deres familie selvfølgelig også inviteret.
Vi holder løbende hyggelige arrangementer for vores kollegaer og deres familier.
Kan vi hjælpe dig? Skriv til os her.
Hvis du har spørgsmål eller tænker, at tiden er inde til et uforpligtende kald eller møde, kan du kontakte os her.